Paradentose behandling i Gram

Behandling af tandkødsbetændelse​ og parodontitis


Effektiv behandling af paradentose og tandkødsbetændelse af erfaren tandlæge

Vi tilbyder paradentose behandling og almindelig tandkødsbetændelse. Det er vigtigt at tage tandkødsbetændelse alvorligt inden det udvikler sig til paradentose (parodontitis).

Hvad er paradentose? Og hvorfor opstår det?

Paradentose, også kendt som parodontitis er en kronisk betændelse i tandkødet. Tandkødet kan blive rødt og have tendens til at bløde ved tandbørstning. Tænderne kan blive løse og i værste fald mistes.

Almindelig tandkødsbetændelse, der ikke behandles kan udvikle sig til parodontose (parodontitis).

Ved alvorlig eller længerevarende betændelse i tandkødet omkring tænderne, kan det knoglevæv der binder tænderne til tandkødet blive nedbrudt. Det resulterer i, at tænderne bliver løse og i værste fald mistes.

Det er derfor vigtigt at få behandlet paradentose, inden det er for sent og man får dybe tandkødslommer, som giver gener og løse tænder.

Paradentose behandling

Første skridt i en paradentose behandling er at få standset sygdommen, så den ikke udvikler sig yderligere og skaber flere smerter og ubehag. Den eneste måde at standse udviklingen af paradentose er en god mundhygiejne, så vi vil indledningsvist instruere i god mundhygiejne ved hjælpe af gode børsteteknik og korrekt brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster.

Hvis man er ryger vil vi altid anbefale et rygestop, da rygning kun vil være med til at forværre paradentosen og behandlingen vil have dårligere effekt. 

Selve paradentose behandlingen udføres ved at tandlægen laver en grundig tandrensning. Her fjernes bakteriebelægninger og tandsten fra tænderne. Der renses helt ned i tandkødslommerne. 

I nogle tilfælde er det nødvendigt med lokalbedøvelse og ved fremskreden paradentose kan der være behov for operation. Man kan opleve at tænderne er ømme og føles mere løse lige efter en paradentose behandling. 

Smerterne vil dog aftage i løbet af et par dage og tænderne vil føles mere faste, når infektionen aftager. 

Forebyggelse af paradentose - Sådan gør du

For at forebygge tandkødsbetændelse og paradentose er en god mundhygiejne med gode tandbørstningsrutiner og korrekt brug af tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster vigtig. 

Hvis du er ryger, er risikoen for at få paradentose og få forværret paradentose større. Rygestop anbefales. 

Åbningstider

  • Mandag & tirsdag08:00-16:00
  • Onsdag & torsdag08:00-15:00
  • Fredag08:00-14:30
  • Lørdage, søndage og helligdage har vi lukket.

Telefonen er åben

  • Mandag & Tirsdag07:00-16:30
  • Onsdag07:30-16:00
  • Torsdag07:00-16:00
  • Fredag07:00-12:00